Opera for børn
Maja og den magiske sofa
Nyskrevet musikalsk familieforestilling for familier og børn fra 4 år
Figaros skal co-producere forestillingen “Maja og den magiske sofa” sammen med Operaen i Midten til glæde for familier og børn fra 4 år.
Forestillingen får verdenspremiere 4/10 2025 på Operaen i Midten.. Vi turnerer i hele landet i sæson 2025-26.
Tine Topsøe skal iscenesætte og Tanja Bovin står for scenografi og kostumer.
Maja er en pige med en livlig fantasi. Hun og familien flytter til et nyt sted, hvor Maja ikke føler sig hjemme. Kan hun mon selv gøre det nye hus til sit hjem, når det føles helt forkert? Snart skal hun starte i skolen, og Maja frygter for mødet med alt det nye. En dag dukker et magisk væsen op, som også vil have plads. Det går ikke helt let, men sammen finder de to melodien. Maja opdager, at en ven godt kan være helt anderledes end en selv ‐ uden at være farlig.
En legende og fabulerende historie, der står på skuldrene af fantastiske fortællinger som Alice i Eventyrland, C.S Lewis og Ole Lund Kirkegaards universer.
Maja og den magiske sofa taler til fantasien og alle sanser med lyde, dufte, finurlige billeder og masser af skønne og velklingende toner.
Sammen med den erfarne librettist og børneopera‐producent Birgitte Holt Nielsen skaber de unge komponister Jonas Ervolder Bové og Niels Bjerg et finurligt univers bestående af en blanding af melodisk akustisk musik og elektronisk lydkunst.
De to unge operasangere Mariann Mikkelsen og Kirsten Voss og cellist Johanne Andersson bringer med stort talent sang, instrumentalmusik og skuespil på scenen i en skøn musikdramatisk fortælling for børn.
Maja og den magiske sofa kommer børn og voksne i møde med humor, leg og overraskelser.
Før og efter forestillingen får publikum mulighed for at fordybe sig i nogle af forestillingens elementer.
Støttet af Statens Kunstfond
Produktionen af Mit Hus er tildelt støtte af Statens Kunstfond, Musikdramatisk udvalg under Tværæstetiske projekter for musik og scenekunst.
Musik
Jonas Ervolder Bové og Niels Bjerg
Tekst
Birgitte Holt Nielsen
Instruktion
Tine Topsøe
Scenograf/koreografi
Tanja Bovin (scenografi og kostumer) Marlene Smith (koreografi)
Medvirkende
Sangere: Mariann Mikkelsen og Kirsten Voss. Cellist: Johanne Andersson.
Varighed
45 minutter
Scene og tilskuere
br. 7m, dy. 6m, hø. 2,5 m. Strøm 3 x 16 A, 400V Mørklægning. Max. antal tilskuere: 150
Refusion
Godkendt til formidlings-og refusionsordningen.
Målgruppe
For børn fra 4 år
Der er endnu ikke pressemateriale om forestillingen.
Infoark v/køb af en hel forestilling: Hent pdf
Produktion
Figaros og Operaen i midten
Turné
Premiere 4/10 2025 på Operaen i Midten. Spilleperiode: 11/10 – 16/11 2025 samt 26/1 – 1/3 2026 (eller efter nærmere aftale). Hold øje med hjemmesiden eller tilmeld nyhedsbrev og få nyt direkte i din indbakke: https://www.figaros.dk/nyhedsbrev
For yderligere oplysninger og booking kontakt:
Kontakt Birgitte Holt Nielsen tlf. +45 5191 8610 / birgitte@figaros.dk