Gullaschbaronen lader sig bla. inspirere af historier om:

-> Tobaksrepræsentanten og spekulanten Olaf Biegler, der købte herregården Bangsbo ved Frederikshavn i 1 91 8, for kun 1 år efter at gå bankerot.
-> Vekseleren Svend Aage Andersen, også kaldet ”vekselerdrengen” der bedrog sine kunder på Børsen for over 1 50 millioner (i nutidskr.)  i 1915.
-> Storkøbmanden og gullaschbaronen Harald Plum, hvis tvivlsomme spekulationer var hovedårsag til Den Danske Landmandsbanks famøse krak i 1922.

Historien trækker tråde til nutiden, til finanskrisen i 2007-09 og skandalerne omkring Danske Bank (tidligere Den Danske Landmandsbank). Grådighed, anløbenhed, manglende moralsk kompas før og nu sættes i scene i forestillingen i en stram, skarp og musikalsk form.

Sangen ”Familieportrætter”, som Osvald Helmuth udødeliggjorde i ”Mestersangeren i Revyenberg” i 1 952 går som en rød tråd igennem Gullaschbaronen.

Rollerne som Gullaschbaronen og hans smålurvede familie spilles af Hans Dueholm.

Om Figaros tidligere cabaret Livet er en gaade, skrev anmelderne bl.a.:  ”Sejrssikker Storm P.-hyldest” og ”Det var imponerende – og mildest talt en pragtpræstation, der blev støttet af den fremragende pianist Allan Dahl Hansen”

Enhver lighed med nutidige hændelser er absolut tilsigtet.